Menu
Forret Forret

Kammuslinger på bund af grønt med safransauce.

(4 pers)

Ingredienser

12 stk store kammuslinger

1 bundt forårsløg

½ pakke smør

1 pose spinat

4 dl hvidvin (ikke den dyreste)

2 skalotteløg

1 knivspids safran

2 radisser eller ræddiker - evt. i forskellige farver

Urter til pynt

Start med at hakke løgene helt fint, sauter dem i lidt smør til de er gyldne, hæld hvidvin over og reducér til det halve. Kom safran i og lad stå og trække i 30 min. Pisk koldt smør i før servering.

Vask spinat og forårsløg, snit forårsløgene i strimler, sautér på en pande med lidt smør, lad det stå og dampe i ca. 10 min og smag til med salt og peber og evt. lidt sennep.

Dup kammuslingerne helt tørre, ansalt 5 min. Steg på en pande med rigeligt smør ca 1,5 min på hver side - så burde de være gyldne. Tilsæt evt. lidt citronsaft.

Anret først den grønne bund, læg 3 kammuslinger ovenpå, pynt med radiser og urter og hæld sauce omkring.

Velbekomme!

Rævhede Naturprodukter  

Senest ændretOnsdag, 24 juni 2015 10:46
Til toppen

elite-smily

Login or Registrer

logo