Menu
køllebøffer køllebøffer fjordrejen

Hjortekøllebøffer med polenta og rysteribs

(2 personer)

Ingredienser

2 køllebøffer af hjorteinderlår eller tyksteg ca. 300-350 gram

4 kviste timian

2 fed hvidløg

Olie til stegning

1 dl majsgryn

Bøgehatte

1 bakke ribs

2 spsk sukker

Grønt pynt - vi har brugt ærteskud og kørvel

Tag kødet ud af køleskab et par timer før tilberedning.

Kom salt og peber på og steg ved høj varme i olie (ikke olivenolie som bliver bitter ved høj varme)

Kom 2 fed knust hvidløg og timian på panden mens kødet steges.

Steg bøfferne 3-5 minutter på hver side og lad dem hvile 3 minutter før servering.

Sauce

2 spsk balsamico

4 spsk portvin

125 ml vildfond (en halv flaske) eller fond kogt på vildt rester/knogler

2 tsk vildtkrydderi

1 klat/spsk blåskimmelost - vi har brugt en Saint Agur

25 gram smør

Kom balsamico og portvin i en gryde og kog ned til det ligner en tyk sirup. Kom fond og krydderi på og kog igen ned til det halve.

Kom en lille klat blåskimmelost i og lad smelte. Tag gryden af blusset og pisk kolde smørtern i.

Polenta

1 dl polentagryn

2 dl vand

Bring 2 dl vand i kog. Drys 1 dl polentagryn i under omrøring. Gør det så langsomt, at det hele tiden koger - så klumper det ikke.

Kog ved meget lavt blus i ca. 30 minutter og rør jævnligt i grøden så den ikke brænder på og kom derefter grøden i et fad til afkøling (dette kan sagtens gøres dagen før).

Efter afkøling skøres det i ønskede størrelse og pensles med olivenolie.

Steg dem umiddelbart før servering på en grill pande.

Rysteribs

Træk ribs af stilken med en gaffel.

Kom sukker på og ryst det sammen, stil på køl i mindst 1 time.

 

Anretning: Kom polenta på en forvarmet tallerken og læg rysteribs oven på.

Kom bøffen på og hæld sovs over og drys med bøgehatte.

Pynt med grønt.

 

Velbekomme!

Rævhede Naturprodukter

 

Denne opskrift er Lavet Af Erland fra Fjordrejen.dk 

Se også andre fine opskrifter med vildt på hans hjemmeside  Fjordrejen.dk

Senest ændretOnsdag, 24 juni 2015 10:30
Til toppen

elite-smily

Login or Registrer

logo