Farseret hjortebov
med baconkartofler, peberragout og hvidvinssauce
Til 4 personer
Ingredienser
-
Ca. 1 kg hjortebov
-
½ tsk. salt
Fyld
- 50 gram rasp
- 2 dl. fløde
- ½ tsk. rosmarin
- ½ tsk. merian
- ½ tsk. salt
- 1 fed presset hvidløg
- saften fra ½ citron
- 125 gram hakket champignon
Sauce
- 2 dl. hvidvin
- 2 dl. fløde
- 1 dl. vand
- Hjorteboven udbenes.
Sådan gør du
Fyldet røres sammen og smøres på boven, kødet rulles ikke for fast sammen og holdes sammen med kødpinde. Stegen lægges i et ildfast fad, hvidvin og vand hældes ved, stilles i ovnen ved 180 grader i ca. 1 time, eller til kødet er mørt. Skyen hældes fra og skummes for fedt, koges op, fløde kommes i. Smages til med salt og peber, kan evt. jævnes lidt, hvis den er for tynd.
Baconkartofler
- 12 mellemstore kartofler
- 12 skiver bacon
- paprika
Sådan gør du
Skræl kartoflerne og rul en skive bacon omkring. Læg kartoflerne i et ildfast fad ikke for tæt.
Sæt det i ovnen på risten ved 200 grader i ca. 50 minutter. Pensel kartoflerne med det afsmeltede fedt under stegningen. Krydres med paprika.
Peberragout
- 2 stk. røde peberfrugter
- 2 stk. grønne peberfrugter
- 1 stort løg
- 1 stort madæble
- 25 gram smør
- 1 tsk. fin herbes de Provence
- salt og peber
Sådan gør du
Peberfrugterne renses og snittes fint, løget pilles og snittes, kernehuset tages ud af æblet og skæres i tynde både.
Smørret brunes på panden, løget svitses blank, peberfrugterne og æblet svitses med og det krydres med salt og peber.
Bon appetit
Rævhede Naturprodukter