Hjortefilet med skovsvampe
og tranebærkompot med karamel/rødvinssauce
Ingredienser
- Ca. 700 g hjortefilet
- 1 spsk. vildtkrydderi
- Salt og peber
Skovsvampe
- 200 g skovsvampe (champigon, rørhatte Karl Johan og/eller kantareller)
Tranebærkompot
- 160 g tranebær (kan købes færdig på glas)
- 3 spsk. Lynghonning
- 1 knivspids knust enebær
Sauce
- 125 g sukker
- 1 dl balsamico
- 2 dl rødvin
- 4 dl vildtfond Evt.(halv fløde halv fond, hvis den er kraftig)
- 20 g vildtkrydderi
- 1 knivspids koriander
Sådan gør du
Skovsvampe
Skovsvampene vendes i varmt olie og krydres med salt og peber.
Tranebærkompot
Honning koges op med enebær og 3 spsk. vand. Lad lagen trække i 10 minutter og tilsæt herefter tranebær og afkøl kompotten.
Sauce
Sukkeret smeltes til en karamel, hvorefter balsamico og koriander tilsættes.
Lad lagen koge, herefter tilsættes vildtfond og smages til.
Saucen skal nu sigtes og reduceres til ca. 4-5 dl.
Hjortefilet
Fileten krydres med salt, peber og vildtkrydderi, herefter brunes den godt af i en tykbundet gryde i enten olie eller smør.
I et ildfast fad hældes der lidt vildtfond i bunden, hvorefter fileten anbringes.
Lad det stege i en forvarmet ovn ved 180° i ca. 15 minutter, hvorefter den får lov at hvile i 10 minutter inden udskæringen (gerne tildækket).
Hæld evt. stegeskyen i saucen.
Server kødet med skovsvampene, tranebærkompotten og saucen.
Bon appetit!
Rævhede Naturprodukter