hjortemørbrad

Baconbarderet hjortemørbrad

på urtebund med kartoffelgratin

Til 4-6 personer

Ingredienser

  • 800 gram mørbrad eller filet
  • 8 stk. mellemstore gulerødder
  • 1 stk. selleri
  • 1 stk. porre
  • 150 gram østershat
  • 100 gram smør
  • Salt, peber og vildtkrydderi
  • 1 spsk. fransk sennep
  • 15-20 stk. bacon – tynde skiver

Sådan gør du

Mørbrad eller filet afpudses.
Gulerødder og selleri skrælles og rives groft.
Det hvide af porren flækkes på langs og snittes groft. Østershattene skylles og skæres i grove strimler.
Smørret smeltes på panden eller i stegegryde, hvorefter kødet brunes på alle sider. Krydres med salt, peber og vildtkrydderi. Kødet tages af panden og skal trække i ca. 10 min. Kødet gnides nu ind i fransk sennep og baconskiverne rulles omkring kødet. De klargjorte grøntsager vendes i det smør, som kødet har været stegt i. Grøntsagerne lægges i et ildfast fad, hvor der også skal være plads til kødet. Kødet lægges oven på grøntsagerne og steges i varm ovn ved 180 grader i 10-15 min. Kødet vendes, når den halve stegetid er gået.

 

Kartoffelgratin

  • 800 gram kartofler
  • 1stk. mellemstore løg
  • 1 stk. squash
  • 5 stk. modne tomater
  • salt, peber og vildtkrydderi
  • ¾ liter piskefløde

Sådan gør du

Kartoflerne skrælles og skæres i skiver. Løget pilles og hakkes, squashen og tomaterne skæres i skiver.
Der lægges et lag kartofler i bunden af det ildfaste fad, derefter løg, squash og tomatskiver. Krydres med salt, peber og vildtkrydderi. Et nyt lag kartofler, grøntsager plus krydderi. Til sidst hældes fløden på, så det dækker.
Sættes i ovnen i ca. 1 time. 

 

Bon appetit

Rævhede Naturprodukter 

 

Produkter

Kontakt

Rævhede Naturprodukter
Sandmosevej 84 Rævhede
9440 Aabybro
Danmark

Tlf.: 9824 3123
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Information

Jimmy Lunde Havgaard valgte i 1989 at tage orlov fra Jægerkorpset og startede dét som i dag er kendt som Rævhede Naturprodukter. Læs mere...

*Vejledende priser
Bemærk venligst, at priserne kan variere afhængig af sæson