Stillingen er besat
- Kompetent driftschef til fødevareproduktion søges
VIRKSOMHEDEN
Rævhede Naturprodukter er et dansk charcuteri med base i Nordjylland. Vi har specialiseret os i at fremstille kvalitetsvarer baseret på vildtkød fra både ind- og udland og har gennem årene modtaget adskillige priser for vore specialiteter – som alle fremstilles med respekt for gode gammeldags håndværksmæssige traditioner.
Vi er en nichevirksomhed, der med vores fødevarer af høj kvalitet er optagede af at kunne være med til at give forbrugerne flere reelle valgmuligheder, når det gælder sunde, smagsfyldte og ernæringsrigtige produkter.
STILLINGEN
I stillingen bliver du ansvarlig for den daglige fordeling af arbejdsopgaver mellem faglærte og ufaglærte, som udgør ti ansatte under dig.
Der søges derfor en engageret og erfaren profil, som har erfaring med fødevarehåndtering og kendskab til driftsprocesser og opgavestrukturering.
Som en del af stillingen hører kontorarbejde, som optager cirka ¼ af arbejdstiden eller mindre. Har du stor interesse for salg, er der mulighed for at kontortiden øges, og derved mere hjælp fra ansatte i produktionen.
Arbejdstiden er sat til 40 timer om ugen, men det er vigtigt at være opmærksom på, at indlæringsfasen kan kræve mere tid. Der vil være sæsonudsving der gør sommerens arbejdstid kortere og oktober til nytår mere krævende. Der vil desuden være mindst én lørdag om måneden, hvor du selv står for fabrikken.
Med stillingen følger muligheden for at skabe sig en selvstændig position i virksomheden med fremadrettet udsigt til at deltage i ledelsen af virksomheden.
Løn vil være efter kvalifikationer.
KANDIDATEN
For at kunne bestride stillingen er det vigtigt, at du er vant til at arbejde selvstændigt og naturligt kan tage lederansvar. Du er engageret i dit arbejde og har en motiverende energi, som kan smitte af på den øvrige del af virksomheden.
Som person:
- Du har erfaring med fødevarer
- Du er fysisk stærk
- Du gør altid jobbet færdigt
- Du besidder basale matematiske færdigheder
- Du er er i stand til at disponere over din egen tid
- Du er omhyggelig, kvalitetsbevidst og har en god ordenssans
Er du faguddannet slagter, som kommer fra en lignende stilling, er det et plus. Det er en fordel, hvis din bopæl er inden for en radius af 25 km fra virksomheden, men ikke et krav.
TILTRÆDELSE
Tiltrædelse snarest muligt – men afventer gerne den rette kandidat.
SÅDAN SØGER DU STILLINGEN
Send din ansøgning til Jimmy L. Havgaard på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt Rævhede Naturprodukter på tlf. 9824 3123.
Ansøgningsfrist
Vi vurderer og indkalder løbende til samtaler.