Coq au vin af agerhøne
Til 4-6 personer
Ingredienser
4 stk. agerhøne stk. vægt ca 250 gram.
4 stk. gode kyllinge underlår (kan undlades hvis man vil have en intens vildtsmag)
1 flaske god kraftig rødvin, gerne den samme som der serveres til maden.
1 liter god hønsefond.
1 stort grovhakket løg.
6 fed hvidløg.
4 stk. gulerødder skåret i grove skiver.
3 stængler blegselleri i grove skiver.
2 stk. nelliker.
suppevisk (jeg brugte 4 stk. lauerbærblade, en håndfuld bredbladet persille, samt timian)
1 spsk. hele peberkorn.
75 g smør.
lidt olie til stegning.
2 spsk. mel.
1 glas perleløg (samt sukker, smør til glasering)
250 g hjemmelavet eller kvalitets bacon.
250 g brune champignon.
1 Håndfuld kruspersille.
Sådan gør du
Start med at rense fuglene for overflødige fjer og hagl, krydder dem godt med salt og peber.
- Find en stor støbejernsgryde frem og brun kødet af i smør og olie og læg til side.
- Svits hvidløg, løg, selleri og gulerødderne let, i samme gryde, til de er bløde og velduftende.
- Drys mel over grøntsagerne og og rør rundt et kort øjeblik.
- Tilsæt nu 3/4 af vinen samt hønsefonden, hele peberkorn, suppevisk og nelliker. Læg de afbrunede fugle samt lår tilbage i gryden, og skru ned til lav varme.
- Læg låg på og lad retten simre i 75 min.
- Imens skæres bacon i grove tern og steges sprøde og gemmes.
- Champignon svitses med salt og peber i lidt smør og gemmes.
- Perleløg glaseres med lidt smør og sukker samt lidt vand til løgene er dækket. De skal helst være helt brune og lidt klistrede.
- Panden med bacon og løg koges af med resterende 1/4 vin, og hældes over i gryden.
- Tjek om kødet på agerhønerne er mørt ved at prikke i dem, hvis ikke, giv dem yderligere 30 min.
- Tag kødet op af gryden. Smid suppevisken væk, blendt halvdelen af grøntsagerne og kom dem tilbage i sovsen. Resten kasseres.
- Smag retten til med salt og peber, og evt jævn retten. (Retten må dog ikke være for tyk)
- Kom kødet tilbage i gryden, tilsæt nu champignon, glaserede perleløg samt bacon og kog yderligerer 5 min.
- Anret i oldemors gamle suppeterin eller sæt blot gryden på bordet, hak kruspersille og pynt i sidste øjeblik.
Serveres med ris eller blot hjemmebagt fransk baguette!
Kunne du have lyst til at lave denne ret med agerhøne er du alt tid velkommen til at kontakte os på Tlf. 98243123, så finder vi den nærmeste forhandler der har vores vare, eller sender direkte til dig.
Bon Appetit
Rævhede Naturprodukter